Man bliver en del af en cirkel på i alt 7 medlemmer (inkl. facilitator). Cirklen har en cyklus på 12 mdr.
Cirkelmødet, der foregår privat, afholdes hver måned. Her deler man fra sit liv og arbejder med de 12 livsprincipper gennem et år - både individuelt og som gruppe

At mødes med ligesindede og have dybe samtaler om selvudvikling og det at være menneske
At få nye perspektiver på tanker og udfordringer, der fylder, bl.a. i gennem livsprincipper
At bidrage til en bevægelse, der sætter trivsel, selvindsigt og tillid først – og skaber positiv forandring
Menneskeheden er sat på prøve i disse år, og vi lever i en tid med forstærket frygt og uro. Krige og konflikter fylder i medierne og i manges bevidsthed. Her kan Cirkler være et modspil, hvor vi genfinder tillid,styrke og mærker kraften i et stærkt fælles rodnet, som kun vokser sig større og større som flere kommer med. Cirkler er nemlig ikke bare én cirkel. Det er små cirkler, der sammen danner større cirkler. I vores unikke cirkelsystem skaber vi ringe i vandet - en slags "energetisk dominoeffekt".
Cirkler er en levende organisme - en struktur for små selvudviklingsgrupper, som danner ramme om et trygt og nærende fællesskab. Hver Cirkel består af 6 cirkelmedlemmer samt en cirkelleder, der fungerer som facilitator og holder rammen for møderne. Når vi mødes regelmæssigt i et år ad gangen, deler vi fra vores liv, støtter hinanden i udfordringer og drømme, og mærker trygheden i et præstationsfrit fællesskab.
“Alt bevæger sig i cirkler, som stjerner på himlens lærred. Livet er en uendelig cirkel, hvor hvert øjeblik svinder og genfødes. Vi finder os selv i cirkler, der mødes, splittes og forbindes i større helheder. Året roterer i sin egen cyklus, en evig dans mellem sæsonernes skiften. Følelser opstår i cirkler, der snor sig ind i hinanden – glæde og sorg, yin og yang. Månen svæver i sin stille bane omkring kloden, mens kloden følger sin egen cirkulære rejse om solen, en kosmisk færd i tidens uendelighed. Vi finder vores plads i helheden, knyttet til hinanden, til naturen, til verden omkring os og til kosmos.”

© Cirker.info Alle rettigheder forbeholdes